Hvad er folkedans?
Folkedans er for alle – ung eller gammel, begynder eller øvet. Bare du har gejsten, så kommer resten snart.
Folkedans er god motion – en helt almindelig danseaften svarer til at gå omkring 5.000 skridt. Og så er det oven i købet sjovt samtidig.
Folkedans er socialt samvær. I løbet af året mødes man fra nær og fjern til legestuer og stævner. Og kender du ikke i forvejen nogen, skal det nok blive lavet om i løbet af aftenen.
Kom selv og se – folkedans er alt andet end kedeligt!
Foreninger
På Fyn er der 15 folkedanserforeninger, der er medlem Folkedans Fyn. Her danser vi typisk fra september til april en gang om ugen.
Alle foreninger har dansen og musikken til fælles, men hver forening er alligevel sin egen.
Arrangementer
Legestuer er folkedansernes fester. Her inviterer en forening dansere fra omegnen til en hyggelig aften.
Og skal det være virkelig stort, er der stævner. Det største er landsstævnet med ca. 1000 dansere og spillemænd.
Musikken
Vi må selvfølgelig heller ikke glemme musikken – uden den blev det jo ikke til meget dans. Vores mange spillemænd (også de kvindelige!) leverer hver uge levende musik til vores dans. Har du lyst til at være med, så tag bare dit instrument med – der er altid brug for nye folk.
Dragter
Som folkedansere har vi naturligvis vores flotte danske nationaldragter. Dem har vi på til festlige lejligheder, men til daglig danser vi i helt almindeligt tøj. Og har du ingen dragt, så tag det roligt – du kan sagtens være med alligevel.