Så er sommeren atter på retur og det er nu tiden for alvor at få gang i dansebenene igen. Der er derfor rig mulighed for dette i efteråret, hvor Folkedans Fyn afholder tre aktiviteter:
Den 3. november er der spændende udfordringer for øvede dansere, på kurset: "Trin med udfordringer"
Den 10. november afholder ældreudvalget "Mortensfest" og
Den 24/11 er der kursus i "Trin. krop og bevægelse" for nye og lidt øvede dansere.
Den 10. august afholdt vi igen høstfest i Den Fynske Landsby, der mødte 50 dansere og pårørende op, og der blev danset og sunget, men desværre måtte vi flere gange søge i ly for regnen. Vi håber sammen med landsbyen, at vi næste år får aftalt en plan B, så vi kan afvikle vores aktivitet under tag, hvis det igen skulle regne. Tak til alle de fremmødte. P.g.a. tekniske problemer, kan vi desværre ikke vise et billede fra denne dag.