Folkedans Fyn

Sammenslutningen af Folkedanserforeninger på Fyn

Log ind

Log ind

Sendemandsmøde 22. februar 2019

Kære medlemmer

Her kan I læse dagsordenen til Folkedans Fyns Sendemandsmøde den 22. februar 2019 på Højby skole. Vi håber at se jer alle sammen.

Bestyrelsen gør opmærksom på, at hvis kontingentet ikke er betalt senest den 31. december 2018, har man ingen stemmeret ved sendemandsmødet, men man har taleret.

Sendemandsmøde

Folkedans Fyn indkalder hermed til sendemandsmøde på

Højby skole, Nørrelunden 20, 5260 Odense S i kantinen.

Fredag den 22. februar 2019,  kl. 19.30

 

Dagsorden

  1. Valg af dirigent                      
  2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning, herunder beretning fra ældreudvalg og evt. arbejde med B&U opgaver .
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Forslag til vedtægtsændring for § 9, stk. 2 (bestyrelsen)

 

Nuværende tekst §9, stk. 2:

”Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg, som består af formand, næstformand og kasserer. Forretningsudvalget har kompetence til at træffe beslutning ved pludselig opståede situationer, som ikke kan afvente næste bestyrelsesmøde, men de har også pligten til hurtigst muligt, at videregive informationer til bestyrelsen, så det kommer med senest på næste bestyrelsesmøde.”

 

bestyrelsen foreslår, at dette punkt helt udgår, da der aldrig har været behov for at bruge det og at bestyrelsen på 5 personer vil mødes, hvis der skulle opstå akut behov.

 

  1. Forslag til vedtægtsændring for § 8 (bestyrelsen)

Nuværende tekst §8

” Beslutninger på sendemandsmøderne træffes ved flertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede. For vedtagelse af vedtægtsændringer og Folkedans Fyns opløsning skal mindst halvdelen af det mulige antal sendemænd fra de tilsluttede foreninger være repræsenteret på mødet, samt at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Såfremt dette ikke opnås, bortfalder forslaget. Hvis nævnte antal foreningers sendemænd ikke er til stede indkaldes inden 14 dage skriftligt til ekstraordinært sendemandsmøde. På dette møde skal forslag vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til antal af tilstedeværende foreningers sendemænd. Der foretages skriftligt afstemning, hvis blot én sendemand forlanger det.”

Bestyrelsen foreslår ændring, så både beslutninger og vedtægtsændringer træffes ved flertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede, dog med mindst 2/3 af de afgivne stemmer ved vedtægtsændringer, såfremt dette ikke opnås, bortfalder forslaget.

For Folkedans Fyns opløsning bevares teksten som hidtil.

Begrundelse for ændring: Hvis antal af tilstedeværende sendemænd skulle blive mindre end halvdelen af de mulige, vil det ikke være muligt at foretage vedtægtsændringer uden at skulle indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Da evt. punkter til vedtægtsændringer er kendt ifølge indkaldelsen mener bestyrelsen, at de foreninger, der har interesse i at påvirke en sådan afstemning vil kunne møde op ved den ordinære generalforsamling. Ændringen er altså for at undgå at risikere at komme til at stå i en situation, hvor der ikke kan ske afstemning og beslutning for en vedtægtsændring på de ordinære møder.

Forslag til ny tekst §8:

” Beslutninger og vedtægtsændringer på sendemandsmøderne træffes ved flertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede, dog med mindst 2/3 af de afgivne stemmer ved vedtægtsændringer, såfremt dette ikke opnås, bortfalder forslaget. For vedtagelse af Folkedans Fyns opløsning skal mindst halvdelen af det mulige antal sendemænd fra de tilsluttede foreninger være repræsenteret på mødet, samt at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Såfremt dette ikke opnås, bortfalder forslaget. Hvis nævnte antal foreningers sendemænd ikke er til stede indkaldes inden 14 dage skriftligt til ekstraordinært sendemandsmøde. På dette møde skal forslag vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til antal af tilstedeværende foreningers sendemænd. Der foretages skriftligt afstemning, hvis blot én sendemand forlanger det.”

  1. Fremlæggelse af arbejdsplan og budget for det kommende år. Herunder fastlæggelse af kontingent.                                            
  2. Valg

Følgende er på valg:

Formand: Grete Pedersen                                                                         

Bestyrelsesmedlemmer: Claus Lisberg          

Bilagskontrollant: Villy Mundt                                            

Fanebærer: på valg i lige år                                                 

2 bestyrelsessuppleanter: Rita Vestergaard og Tove Sørensen              

Bilagskontrollant-suppleant: Mette Dyekjær Pedersen                          

Fanebærersuppleant: Svend Johansen                                                    

  1. Eventuelt

Information om ”fremtidstogets første stop”

 

Bestyrelsen gør opmærksom på, at hvis kontingentet ikke er betalt senest den 31. december 2018, har man ingen stemmeret ved sendemandsmødet, men man har taleret.

Hver forening har 2 sendemænd, men alle interesserede kan deltage.

Forslag, der ønskes behandlet, skal ifølge vedtægterne være formanden i hænde senest den 1. februar 2019.

 

Medbring kaffekurv inkl. service

Foreningen giver en øl eller vand

Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne

Grete Pedersen, formand

  1. december 2018